OM AJC


OM ARKITEKT JENS CLEMENTSEN

Arkitekt Jens Clementsen har personligt en omfattende erfaring indenfor alle facetter af arkitektfaget. Erfaringerne spænder fra overordnet planlægning over skitsering og projektering til udbud, tilsyn, projektopfølgning, farvesætning og udsmykninger. Her ud over har Jens Clementsen været fagdommer og arkitektfaglig rådgiver i forbindelse med en række arkitektkonkurrencer.

Eget firma blev stiftet i 1995. Baggrund og mulighed for dette byggede på mange års erfaringer fra en stor og meget varieret opgavekreds med et tilsvarende stort netværk til bygherrer, entreprenører og rådgivere.

Viden om hospitalsopgaver blev etableret i perioden 1985 – 95, hvor Jens Clementsen, i sin egenskab af chefarkitekt og associeret partner i Arkitektfirmaet Boeck Hansen og Stærmose København KS, var ansvarlig partner for flere store opgaver på Rigshospitalet, på Frederiksberg Hospital og på Fysiurgisk Hospital i Hornbæk.

I perioden frem til 1985 blev de tidlige erfaringer fra erhvervsbyggeri, universitets- og museumsopgaver etableret ved en række ansættelser hos følgende arkitekter:

KHR Arkitekter: Sagsarkitekt for nyt nationalmuseum på Bahrain, samt sagsarkitekt for nyt hovedsæde for BRF Kredit på Klampenborgvej.
Dall & Lindhardtsen: Sagsarkitekt for de første tre byggeafsnit på Ålborg Universitet.
Henning Larsen: Medarbejder på udbygning af Trondheim Universitet.
Erik Korshagen: Medarbejder på konkurrencen om Roskilde Universitet.
Vilhelm Lauritzsen: Medarbejder på projekter vedr. DR-Byen og Københavns Lufthavn.
Erik Christian Sørensen: Medarbejder på opgaver vedr. regionalplanlægning i Libyen.

Jens Clementsen´s viden indenfor laboratorie- og hospitalsplanlægning har gennem de seneste år ført til samarbejder med en række af landets større arkitektvirksomheder i forbindelse med projektkonkurrencer om universitets- og hospitalsbyggeri. Samarbejdet har været i konsortiesammenhæng eller som underrådgiver for Lundgaard & Tranberg Arkitekter, KHR Arkitekter, PLH Arkitekter, Henning Larsen Architects og Vilhelm Lauritzen Arkitekter.


 

ARKITEKTFIRMAET JENS CLEMENTSEN, VESTERBROGADE 74, 4 SAL, 1620 KØBENHAVN V, TLF: +45 2971 9173